Information om digitale genoptræningstilbud

Når du starter dit genoptræningsforløb, kan du blive tilbudt et digitalt forløb, hvis terapeuten vurderer det relevant for din situation. Du kan altid spørge din terapeut om dine muligheder og takke nej til en digital løsning.

Læs om de forskellige digital genoptræningstilbud her

Fold alle ud

Icura – genoptræning via app

Icura er en digital genoptræningsløsning via en app på en smartphone eller tablet. Icura bruger en sensor eller en smartphone til at registrere, når du laver dine træningsøvelser og er fysisk aktiv. Hvis du skal bruge sensor, skal den bæres på kroppen, mens du udfører træningen. På din smartphon kan du tilgå din træningsplan, blive vejledt i træningsøvelserne og følge med i dine fremskridt. App’en sender værdifuld information til terapeuten, der følger med i din hjemmetræning og justerer i din plan eller i dine øvelser, hvis der er behov for det.

Når du afslutter dit genoptræningsforløb, kan du fortsætte med at benytte Icura app’en til dine træningsøvelser. 

Exorlive – træningsøvelser og -planer på internet og app

Exorlive er en internet- og app baseret løsning med over 9.000 træningsøvelser. 

Med Exorlive Go app’en kan du se træningsvideoer af øvelser, og din terapeut kan oprette et træningsprogram og en træningsplan til dig. App’en sender værdifuld information til terapeuten, der følger med i din hjemmetræning og justerer i din plan eller øvelser, hvis der er behov for det.

Når du afslutter dit genoptræningsforløb, kan du fortsætte med at benytte Exorlive Go app’en til dine træningsøvelser.